Skip to main content

Udvalgte madopskrifter

Rigtig Osso Bucco i gryde

Der er mange versioner af Osso Bucco, men dette er dog den bedste jeg har prøvet fra "Evas kulinariske kort" (redigeret af George Kringelbachs).

Den store forskel ligger bl.a. i nogle enkelte hemmelige ingredienser, at nogle ingredienser kommer i sent i processen, men også at den ikke laves i ovn.

Ingredienser til 4 personer

  • Osso bucco i gryde, opskrift4 stk. ca. 3 cm tykke skriver marvskank af kalv eller kvie
  • 1 stort hakket løg
  • 2-3 fed knust hvidløg
  • 1 lille ds koncentreret italiensk tomatpuré
  • 4 modne tomater (flåede)
  • 1 kop bullion
  • 1 kop tør hvidvin
  • ½ tskf. pulveriseret rosamarin
  • ½ tskf. pulveriseret basilikum
  • Reven skal af en halv citron
  • 1 moset ansjosfilet
  • Salt
  • Peber
  • Lidt hvedemel
  • 2 spskf. olivenolie
  • 2 spskf. smør
  • Tilbehør: Safran-ris

Opskrift

Vend kødskriverne i mel, salt og peber og brun dem i blandingen af smør og olie. Tilsæt hakket løg og halvdelen af knust hvidløg.Når løgene er klare, kommes boullion og halvdelen af vinen ved sammen med tomat og puré.

Lad kødet snurre i ca. halvanden time under låg for svag varme. Tilsæt så resten af vin og hvidløg, samt revet citronskal (undgå så vidt muligt det hvide lige under, da det er bittert), krydderier og den moset ansjosfilet. Lad retten snurre videre ca. en halv time.

Hvis sovsen virker meget tynd, tages marvskiverne forsigtig op (marven skal forblive i piberne), og sovsen koges ind til en konsistens som tomatpuré.

Serveres på varmt fad med sovsen overhældt og evt. drysset med persille.

Spis safran-ris til denne klassiske italienske ret - og bryd tommelfingerreglen om at drikke samme vin til, som er brugt i maden. Rød landvin klæder også Buccoen.