Skip to main content

Pokemon GO - Komplet guide til begyndere og bedste steder at fange Pokemon

Pokemon GO til mobiltelefoner har taget verden med storm. Inden for få dage overgik Pokemon GO antallet af brugere af tjenester som Twitter, og gjorde sig derved over natten til en milliardvirksomhed. Vildere er dog at spillerne er utroligt loyale, spiller meget, vender tilbage og ikke bare forlader det igen efter kort tid. Den hurtige udvikling, stabile brugere, mange aktive spillere gør Pokemon GO til en hidtil uset success når det kommer til spil og især spil på mobiltelefoner.

Denne artikel er en simpel guide med ALT DU BØR VIDE om Pokemon GO for at kunne spille det selv, spille med dine børn, eller blot snakke med om det og hjælpe andre.

"Pokemon" er ikke et nyt fænomen, men derimod en genoplivning af det gamle spil. Derimod er "Pokemon GO" nyt (lanceret i 2016) og er en genoplivning med en ny vinkel.

Pokemon GO ord og termers betydning

  • Pokemon - Hele spillet handler om at finde og fange alle Pokemon (ca. 150 forskellige). Det er meget svingende hvor de forskellige Pokemon kan fanges og andre er mere sjældne end andre. Nogle Pokemon kan man selv "videreudvikle" (evolve) ved at have samlet nok af de mindre Pokemon af samme type. Det at fange de sjældne Pokemon er svært og derfor mest det denne guide handler om - læs mere nedenfor. Pokemon kan ses i appen som forskellige dyr på kortet man skal klikke på for at forsøge at fange dem.
  • Pokestop - Steder i den fysiske verden hver du virtuelt gratis kan få flere Pokeballs, Razz berry, Potions mm. Du får også 50 XP for hvert besøg. Du kan besøge samme Pokestop igen hver 5 minut. Pokestops kan ses i appen som blå firkanter der kan klikkes på når man er tæt nok på, og de bliver til møllehjul. For at bruge et Pokestop skal man rotere centeret når man har klikket sig ind på dem. Når Pokestop er lilla kan du ikke bruge Pokestoppet igen før der er gået 5 minutter og blevet blåt igen.
  • Pokeball - Der er 3 typer pokeballs. Pokeballs bruges til at fange Pokemon med, ved at med fingeren på skærmen kaste dem på en Pokemon. Læs mere om at fange Pokemon nedenfor.
  • Pokedex - Se en status/liste over alle de unikke Pokemon du har fanget og har set uden at fange dem. Spillet handler om at fange alle Pokemon.
  • Pokegym (gym) - Dette er den anden side af Pokemon GO spillet, hvor man ikke kun samler Pokemon, men også træner og kæmper med Pokemon mod hinanden. Alt dette sker i Pokegyms hvor det handler om at overtage Pokegyms fra fjendens hold så det tilhører ens eget hold. Alle spillere kan vælge mellem 3 forskellige hold. Man kan først bruge Pokegym og vælge hold når man er nået til level 5.
  • Potion - Der er flere forskellige Potions som alle helbreder og genopliver Pokemon der har været i kamp i Pokegyms.
  • Incense - I de næste 30 minutter tiltrækker du Pokemon til at komme til dig i stedet for du skal finde dem. Brug kun dette ved et Pokestop eller hvis du har mange Pokeballs. Gavner kun dig.
  • Lure (module) - I de næste 30 minutter tiltrækker du Pokemon til det Pokestop som du sætter en Lure på. En Lure gavner alle der er ved det Pokestop, i modsætning til en Incense som kun er for dig.
  • Razz Berry (hindbær) - Når du prøver at fange en Pokemon kan du smide et Razz Berry (hindbær) på den, hvorved den givne Pokemon har mere lyst til at blive uden at stikke af og slippe væk. Dette giver flere kasteforsøg med Pokeballs. Jo højere i level du kommer jo mere er Razz Berry nødvendigt ved alle Pokemon med høj CP (combat power). Razz Berry kan fås ved Pokestop fra level 8 eller købes i shoppen.
  • Lucky Egg - I de næste 30 minutter får du dobbelt XP for alt du foretager dig.
  • Egg (æg) - Sideløbende med at fange Pokemon ved at kaste Pokeballs på dem, kan man også udklække Egg (æg). Dette sker blot ved at gå det antal kilometer der skal til for at ægget klække (står på det). Det kræver dog at man har sat ægget i en "Egg incubator" før der tælles meter. Man kan få flere Egg/æg i Pokestops, ved at level op (komme til et nyt level), eller ved at købe dem.
  • Egg incubator - Bruges til at udklække Pokemon Egg/æg. Man har altid en Egg incubator som kan bruges gratis. Man kan få flere Egg Incubators i Pokestops, ved at level op (komme til et nyt level), eller ved at købe dem.
  • Spawn - Dette er hvor Pokemon bliver sat på landkortet og herefter bevæger sig i en mønster væk fra eller i nærheden.
  • Nest/reder - Der findes reder/nests hvor Pokemon af en bestemt type strømmer ud af. Derved kan man regne med af finde mange af den samme slags dette sted. Det kan være en fordel at vide (søge på nettet) hvis man leder efter denne type Pokemon, eller man leder efter mange for at kunne Evolve/videreudvikle dem. Herved kan man opdage en ny type Pokemon eller skabe stærkere versioner af én.
  • CP - CP står for Combat Power/Points og er hvor stærk en Pokemon er i kamp. Jo højere jo bedre.
  • XP - XP står for Experience Points. Det er XP som afgør hvornår du kommer til et nyt level. XP fås ved at besøge Pokestops (50 XP pr. besøg), fange Pokemon (100 XP), ekstra godt Pokeball kast (alt mellem 10 og 50 XP), udklække æg, og især ved at finde/udklække Pokemon man aldrig har fanget før der giver god XP alt efter hvor sjælden den fangede Pokemon er.
  • Level - Man vil gerne hurtigst muligt op i level. Dette giver flere funktioner, mere indhold, flere forskellige Pokemon at finde og fange, være med ved Pokegyms, lettere at udfylde ens Pokeren og samle dem alle. En nem måde at level op på er, at tage et sted hen med mange Pokestop samlet et sted, og besøge dem igen og igen, alt imens man fanger alt hvad der kan fanges af Pokemon.
  • Candy - Det koster Candy (der er unik for hver Pokemontype) at Evolve/videreudvikle ens Pokemon eller give den bedre CP og styrke.
  • Buddy - Ved at gå ind i sin profil kan man vælge en Buddy (ven) at gå tur med. Dette er en af de Pokemon du har fanget. Det fungerer på samme måde som Egg/æg, men i stedet for en ny Pokemon ved x kilometer gået, modtager du i stedet "Candy". Her bør vælge en Buddy hurtigst muligt så den hele tiden sideløbende høster Candy.

Hvordan fanges Pokemon i Pokemon GO?

  1. Cirklen rundt om en Pokemon er enten grøn (nem at fange), gul (mellem) eller rød (svær). Ud fra dette kan du tage beslutning om hvordan den skal fanges.
  2. Er det en svær Pokemon at fange, en du ikke har i dit Pokedex, eller er den gul og vigtig at fange (fx har høj CP i forhold til andre), så kast et Razz Berry (hindbær) på den først så den har lyst til at bliv. Tryk på rygsæk ikonet når du er ved at fange en Pokemon og vælg Razz Berry, klik herefter på det for at aktivere det.
  3. Ved Pokemon med høj CP kan man med fordel bruge "Great balls" (blå/rød/hvid) i stedet for standard "Pokeballs" (rød/hvid). Great balls er tilgængelige fra level 12. Fra level 20 kan man også få "Ultra balls" (gul/sort/hvide) som kan bruges til at fange de Pokemons som slet ikke kan fanges med de andre kugler.
  4. Kast din Pokeball på den indre cirkel der bevæger sig når den er mindst, så får man 10 XP i bonus.
  5. Lav en Curveball ved at lave en cirkel på skærmen før du kaster din Pokeball, så får man 10 XP i bonus.

Tips til strategi når man spiller Pokemon GO

  • Man skal satse mere på Eggs end man tror. Det er som at fange bedre og ekstra Pokemon sideløbende med at man fanger Pokemon. Alle Egg incubators skal altid være i gang.
  • Hvis du vil brug lidt penge, så prioriter at købe (og bruge) Egg incubators, samt en større rygsæk til flere items (primært Pokeballs).
  • Brug af Pokestop er en nem måde hurtigt at "level op", og derved få adgang til flere funktioner, nye items og bedre/flere Pokemon. Hvert 5. minut kan du besøge et Pokestop, så hvis du er et sted med mange går det hurtigt.
  • Hav altid en Buddy aktiveret, og gerne for de sjældne Pokemon.
  • Brug Evolve funktionen til at finde Pokemon du ikke har i dit Pokedex endnu. Dette kræver du har nok "Candy". Candy fås ved at have fanget mange af de mindre Pokemon af samme type (som man har "givet til professoren" (solgt) og/eller ved at have haft en "Buddy" aktiveret af samme type.
  • Slå AR (Augmented Reality) vising fra når du fanger Pokemon for at gøre det lettere. Dette skyldes at den Pokemon du forsøger at fange ikke bevæger sig rundt på skærmen når du bevæger hånden som når AR er slået til. Derved er det samme kast/bevægelse du skal bruge hver gang, og derved kun timing det kommer ned til.
  • Forskellige Pokemon kun kan fanges bestemte steder og tidspunkter. Nogle Pokemon kan kun fanges om natten, andre kun ved vand, andre i skove, andre ved industri (fx Pikachu), samt andre lettest på ferier i udlandet (ild Pokemon). Læs mere om hvordan du lettest fanger de forskellige Pokemon her: https://www.vg247.com/2016/08/25/pokemon-go-where-to-find-pokemon-types/

Se 100 fede Pokémon GO tips og trick her

Bedste steder at fange Pokemon (der også har Pokestop)

  • Det Kongelige Biblioteks Have (Bibliotekshaven) - Klart Danmarks Pokemon mekka nr. 1
  • Byparken i Ørestad
  • Vestre kirkegård
  • Nørreport station
  • Vor Frelser Kirkegård
  • Langelinje (vand tæt på by)
  • Christians havn ved kanalen (vand tæt på by)
  • Storkespringvandet
  • Højbro plads
  • Amager generelt - her er mange af de sjældne Pokemon da der er grønt, det er en ø og by
  • Søerne i København (primært vand Pokemon)
  • Her kan du dele viden og erfaringer om gode steder: https://www.reddit.com/r/GODenmark

Bedste steder med mange Pokestop

Generelt har alle kirker, skoler, børnehaver, togstationer har et Pokestop.

  • Fredensborg slotspark (3 gyms og 15+ stops) - betragtet som et af de absolut bedste steder
  • Øregårdsparken (5 gyms og 7+ stops)
  • Bakken (5 gyms og 20 stops)
  • Bispebjerg kirkegård (5 gyms og 15+ stops)
  • City 2 Tåstrup (2 gyms og 12+ stops)
  • Rødovre Centrum (2 gyms (lidt ekstra hvis man går ud af nogle døre) og 10 stops)
  • Gladsaxe Svømmehal (3 gyms)
  • Vestre Kirkegård (har ingen Pokemon spawnpoints)
  • Ørstedsparken
  • Vestre kirkegård
  • Nørreport station
  • Hans Tavsen Parken
  • Assistens Kirkegård
  • Kastellet
  • DTU Lyngby har mange pokestops, nogle endda indenfor
  • Fields
  • Lyngby storcenter
  • Solgårdsparken i Køge
  • Gammel Holte gård (3 gyms og 8 stops)
  • Fisketorvet (gik fra det bedste til det dårligste)

Her er en kæmpe oversigt over Pokestop og Pokegym i Danmark, hvor brugerne (dig) selv indsætter dem de finder: https://pokemongo.dk

Dårlige steder at fange Pokemon (i forhold til forventet)

  • Søndermarken
  • Fælledparken

Hvor er de sjældne Pokemon?

Andre Pokemon GO relevante links og videnudveksling

 

Har du noget at tilføje? Så smid mig lige en mail...