Prag (Tjekkiet) er en fantastisk by at rejse til. Bedre end de fleste storbyer. Dette skyldes den lave pris, de mange sjove oplevelsesmuligheder, maden, øllet, kulturen, de flotte omgivelser og arkitektur samt gode historieske seværdigheder.
Herunder kan du læse kort om det bedste af det bedste i Prag. Spar jer derfor meget research tid forud for jeres rejse til Prag. Det er kun de bedste restauranter i Prag, bedste seværdigheder der er tiden værd i Prag, de sjoveste oplevelser i Prag, samt de bedste steder og barer at gå i byen i Prag mm.
Værd at vide om Prag
Distrikter i Prag
Byen Prag er, udover postnumre, inddelt i distrikter og bydele. Dette gør man nemt ud fra adressen kan se ca. hvor noget er placeret. Fx står der "Prag 1" (distrikt 1) som betyder indre by (hvor det meste sker). Af samme grund kan man regne ud at hoteller i Prag 1 er dyrere end fx i Prag 2 og Prag 3, hvorved man kan bo tæt på "grænsen" og spare penge uden at bo i Prag 1. Her ses et kort som viser hvordan disse distrikter er placeret:
Hoteller og overnatning i Prag
Der er mange "ok" hoteller i Prag. Hvis man gerne vil spare nogle penge og ikke er ked af at tage metroen, så kan man med stor fordel vælge at bo på et hotel uden for distrikt 1. Brug af metroen udjævner i stor stil dette hvis man finder et hotel tæt på en station. Fx er et hotel i distrikt 2 og 3, tæt på grænsen ind til distrikt 1, og tæt på en metrostation, det bedste valg hvis der skal spares penge.
Studer vores kort og vælg på forhånd hvilken slags seværdigheder og oplevelser I er mest interesseret i at prøve og se i Prag, for tingene er placeret lidt i klynger eller tråde. Herved er det lettere at finde ud af hvilket hotel man skal booke, og i hvilket område.
Transport i Prag
Forvent at gå meget! Stort set alt man skal se og besøge i Prag, kan gås til og lægger tæt på Rådhuspladsen. Det gode, billige og effektive metrosystem kan bruges hvis man fx ikke kan gå mere, skal hurtigt fra den ene ende til den anden, ønsker at spare tid, bor i et andet distrikt. Muligheden for både at gå og tage metroen gør byen super fed at besøge, hyggeligere og det hele mere afslappende. Specielt sammenlignet med andre byer som fx Paris. Det er derfor vigtigt man sætter sig ind i deres metrosystem.
Øl i Prag og Tjekkiet
Pivo betyder øl. Bryggeri hedder Pivovar. Ølstue Pivnice. Værtshus (og gå på det) hedder Hospoda. Tjekkerne drikker i gennemsnit 160 liter øl pr. person pr. år (inkl. spædbørn). Øl er en kæmpe del af deres kultur og der er et hav af microbryggerier. Det helt store samtaleemne er hvem der generelt har og hvem der har årets bedste humle til brygning. Bl.a. af denne grund er øl en stor det af et ophold i Prag, og noget man ikke bør snyde sig selv for. Af samme grund bør man prioritere de mere ukendte mærker for større oplevelser. Det mest kendte og bedste eksempel er et besøg til "U Fleku". Tjekkerne er så øl-fikseret i Prag, at de har mere end et øl-museum i Prag, ture mm.
Mad og spise i Prag
Tjekkiet serverer i stor grad deres lokale og nationalretter, så hvis dette slet ikke tiltaler en, bør der bruges mere tid på at finde det helt rigtige spisested. Kogt eller stegt svineknæ er en anderledes, men lækker nationalret (oftest serveret med sennep og kål) som bør prøves.
Når det kommer til valg af madsted, så hold jer fra turistfælderne som typisk er på de store pladser. Sidegaderne har generelt bedre og billigere mad. Med det sagt, så bør man prioritere nedenstående spisesteder hvis man vil være sikker på gode oplevelser.
Tips og tricks til besøg i Prag
- Hoteller - Studer vores kort og vælg på forhånd hvilken slags seværdigheder og oplevelser I er mest interesseret i at prøve og se i Prag, for tingene er placeret lidt i klynger eller tråde. Herved er det lettere at finde ud af hvilket hotel man skal booke, og i hvilket område.
- Metroen - Brug metronettet meget, det er effektivt, nemt og billigt. Dette gør også man kan bo på billigere hoteller uden for distrikt 1.
- Planlægning - Planlæg dagens rute for hvad der skal ses, opleves og hvor der skal spises. Dette kan spare en MANGE kilometers gå gang. Husk gode sko!
- Massage - Adskillelige steder på gaderne (markeret med skrigende farver) kan man uden aftale gå ind og få thaimassage, skuldermassage, fodmassage mm. Som par kan man få massage på samme tid i eget lokale. Dette er billigt, nemt og hurtigt. Dette bør man derfor benytte sig af ofte, og kan være med til at fuldende ferien og turen, samt de ømme fødder og ben.
- Doktorfisk - Har man ikke prøvet doktorfisk (fisk der spiser død hud fra ens fødder) før, så er Prag en åbenlys mulighed grundet prisen. Dette har stort set alle massagestederne, og kan fx kombineres med efterfølgende massage.
- Shopping - Tøj og sko er billigt i Prag og Tjekkiet. Du kan fx i butikken "Reserved" købe et komplet jakkesæt med vest og slips for under 800 kr. Kommer man forbi et storcenter, bør man derfor lige kigge indenfor.
- Turistinformation - Der ligger bl.a. en turistinformation (med toiletter) lige ved rådhuset på Rådhuspladsen, samt en lige når man er kommet over Karlsbroen.
- Rådhuspladsen - Rådhuspladsen har mange historiske hemmeligheder hvis man ved hvad man skal kigge efter, samt enormt mange flotte gamle stærkt historiske bygninger. Dette bør man læse op på hvis ikke man tager en guidet tur. Prags rådhusplads (old town) er stedet hvorfra alle oplevelser og steder nærmest udspringer.
- Lufthavnen - Når du ankommer til lufthavnen med din bagage, så spild ikke tiden på busser og metro med mindre I er på sparebudget. Den samlede pris ender for hele tuden på samme som en kort tur i Danmark. Så slip for besværet... og få mere tid til det sjove.
- Offline kort - I Google Maps på din mobiltelefon kan du downloade et "offline kort" inden du tager afsted, og derved have komplet kort over Prag i lommen uden at det koster roaming data at bruge.
Kort over Prag og dets bedste steder
Vi har samlet alle nedenstående lokationer, restauranter, barer, seværdigheder og oplevelser på et stort oversigtskort du nemt kan planlægge turen og de individuelle dage. Husk du også med "Google My Maps" (ikke "Google Maps") kan have dette kort direkte på din mobiltelefon. Dette gøres ved at downloade kortets "kmz" fil der indeholder alle data, for herefter at importere denne ind i sin Google My Maps.
BEMÆRK: Læs mere om alle de individuelle steder under kortet her.
Bedste mad, spisesteder og restauranter i Prag
Se det store Prag, Tjekkiet, kort for flere steder og deres placeringer:
- U Fleku - Stort ølbryggeri, bar og spisning. Måske Prag mest kendte sted. Speciel atmosfære da alle plantes ved store langborde så man nemt ender med at side ved siden af fremmede. Dette er kun godt ved dette sted. I mens løber tjenere rundt og levere deres egen produceret kendte/velsmagende øl og små skarpe, samt levere mad til de som ønsker det. Stedet er kæmpe, men åbnes kun op i sektioner som der er brug for det. Her kommer man tæt på oktoberfest stemning. For førstegangsbesøgende er dette er must. - Kremencova 11, 110 00 Prag 1. - www.ufleku.cz
- Pasta Fresca - De lækreste pastaretter. Ikke nemt at finde, men mere end det værd. Et must at prøve bare en gang, evt. til en frokost. - Celetná 11, 110 00 Prag 1. - www.ambi.cz
- Brasileiro (sted 1 - med klart mest stemning) - Husk at bestille bord - det er populært og bestemt det værd trods det ikke er det billigste! Kun aftensmad. Dette er et absolut must når man er i Prag, specielt hvis du ikke har prøvet at spise brasiliansk. Brasiliansk består i man vender en rød/grøn brik på bordet om tjenerne skal komme og tilbyde 15 forskellige grillspyd med hver sin type kød de skærer af foran dig. Maden er ad libitum og der drikkes stærke coctails til. Yderligere består brasiliansk også af flamberet bananer, lækre salater og skalddyr som fx østers. Prisen er ca. 350 kr. pr. person, som efterfølgende kan rulles ud. - U Radnice 8, 110 00 Prag 1. - www.ambi.cz
- Brasileiro (sted 2) - Husk at bestille bord - det er populært og bestemt det værd trods det ikke er det billigste! Kun aftensmad. Dette er et absolut must når man er i Prag, specielt hvis du ikke har prøvet at spise brasiliansk. Brasiliansk består i man vender en rød/grøn brik på bordet om tjenerne skal komme og tilbyde 15 forskellige grillspyd med hver sin type kød de skærer af foran dig. Maden er ad libitum og der drikkes stærke coctails til. Yderligere består brasiliansk også af flamberet bananer, lækre salater og skalddyr som fx østers. Prisen er ca. 350 kr. pr. person, som efterfølgende kan rulles ud. - Na Prikope 26, 110 00 Prag 1. - www.ambi.cz
- Pivovarský Dum - Microbryggeri og restaurant. Ølsmagning (fx 7 stk.) af øl brygget på stedet, evt. med spise. Kun autentiske nationalretter som fx kogt svineknæ med kål. Priser er billige. - Jecná 15, 120 44 Prag 2. - www.pivovarskydum.com
- Stoleti - Restaurant med traditionelle landsretter der har fået et stort pift. - Karoliny Svetle 21, Prag 1.
- Zahrada v Opere - Lækker mad og mere traditionel restaurant. - Legerova 75, Prag 1.
- Posezeni U Ciriny - Stedet hvor de kendte kommer for at spise lækkert og blive set. Lille sted. Husk at bestille bord nogle dage før. Priser ca. 75 til 150 kr. - Navratilova 6, Nove Mesto. - www.cirina.cz
- Apetit - Dlouha - Restaurant i Prag med fokus på lækre fiskeretter til billige penge. - Dlouha 23, Prag 1.
- Chez Marcel - Lækker fransk restaurant i Prag der for billige penge kan alt fra foie gras, kanin, snegle til and. Priser er mellem (ca. 90 kr.). - Hastalska 12, Prag 1. - www.chezmarcel.cz
- U Bile Kravy - Fransk Bourgogne restaurant i Prag. Speciale i Velhængt, velsmagende og veltilberedt Charolais-kvæg. Priser er mellem (ca. 90 kr.). - Rubesova 10, Vinohrady, Prag 2. - www.bilakrava.cz
- Stredoveka Krcma (Medieval Tavern) - God traditionel mad i stemningsfyldte og sjove middelalderomgivelser. Kranier i loftet, tortur instrumenter, folk klædt ud, langborde, opvisninger med ild osv. - Thunovská 15, 118 00 Prag 1. - www.krcmabrabant.cz
- U Emy Destinove - Fusionskøkken med inspiration fra Italien, Frankrig, Asien og Spanien i hyggelige lokaler med åben ild. Maden er i utrolig høj kvalitet i forhold til prisen (der er højere end mellem). Et must når man besøger Prag. - Katerinska 7, Prag 2.
- Nebozizek Restaurant - Den bedste af de få højtbeliggende restauranter med udsigt over hele byen. Bestil flere dage før så man får de bedste pladser. Maden er fantastisk som udsigten. Kræver tur med bjergbanen Ujezd og af på første stoppested. - Petrinske Sady 411, Mala Strana, Prague 1. - www.nebozizek.cz
- Jihomestsky Pivovar - Et godt stykke uden fra byen! Microbryggeri og autentisk restaurant. Ølsmagning (fx 5-7 stk.). Har også lækker mad til billige penge. Priser er mellem (ca. 90 kr.). - Podjavorinské 1602/11, 149 00 Prag 4, Chodov.
Bedste seværdigheder i Prag
Se det store Prag, Tjekkiet, kort for flere steder og deres placeringer:
- Prag slottet - I slottet (Pražský hrad) er der meget at se som selve slottet, den flotte katedral kirke, "golden lane" (gade med eksempler på hvordan man boede på slottet), stort og gennemarbejdet museum om Prag slottets historie, Powder Tower (tøjhusmuseum), flere udstillinger. Slottet blev anlagt år 870. - www.hrad.cz/en/culture-at-the-castle
- Powder Tower (tøjhusmuseum) - "Mihulka" er beliggende inde i Prag slottet (der er også et "Powder Tower" i byen der er et museum om byen Prag). Her ses derimod våben, udstyr, uniformer mm. fra Tjekkiets historie. - www.hrad.army.cz
- Prag slottets museum - Beliggende inde i Prag slottet og kaldt "Příběh Pražského hradu". Ikke for alle, men er man slots eller museumsinteresseret er dette et must. Godt udført og på mange sprog. Man får også lidt information om selve byens historie.
- St. Vitus katedrallen - "St. Vitus Cathedral" ligger inde for Prag slots mure og er kæmpe og yderst flot. - www.katedralasvatehovita.cz
- Astronomiske ur - Hver time spiller det utrolige og mekaniske astronomiske ur ved rådhustårnet på Rådhuspladsen (Staroměstské náměstí). Uret er fra 1410 og når klokken slår hel (kl. 09 til 21) åbnes to låger over uret, og de 12 apostle kommer frem en efter en og udfører nogle ting. Det er et astronomisk ur fordi alle informationer om solsystemet er med, som fx solens gang, månens og planeternes placering og stjernetegn. Hertil kommer der sker en række ting rundt om uret. Dette er nemt, hurtigt, gratis og et must at opleve når man er i Prag. - Staroměstské nám. 1, 110 00 Prag 1. - www.staromestskaradnicepraha.cz
- Chokoladens historie og museum - Et mindre, men godt museum om chokolade. Man kan prøve de forskellige typer for chokolade, lære om metoden, samt se chokolade blive lavet. Man får også en kupon til at købe billigere ind efterfølgende. - Celetná 10, 110 00 Prag 1. - www.choco-story-praha.cz
- The Powder Tower - Museum (Prašná brána) om Prags historie. Og så naturligvis en god udsigt. - Republiky 5, 110 00 Prag 1. - www.muzeumprahy.cz
- Karlsbroen - Karlsbroen (Karlův most) er Prags mest kendte seværdighed. Broen blev indviet i år 1357. Det er et must første gang man er i Prag. Man bør se broen både i dagslys og når det er blevet mørkt. - Karlův most, 110 00 Prag 1. - www.prague.eu
- Thyn kirken og Thyco Brahe's grav - Ud over kirken kan man også se den danske Thyco Brahe's grav inde i kirken. Placeret lige ved Rådhuspladsen.
- KGB museum - Museum om KGB, den russiske efterretningstjeneste der under besættelsen af Prag udførte en række skjulte missioner. - Vlašska 13, 118 00 Prague 1. - www.kgbmuseum.com/en/
- Undergrundstur - Se byen under byen og hør om Prags historie. Mødes ved "Art passage". - Male Namesti 459/11, Prag 1. - www.prague-underground-tour.com
- Kommunisme og atombunker tur - Den store trussel mod atomvåben har i den grad præget Prag, dens metrosystem, befolkningen mm. gennem mange år. Ruslands (kommunismens) invasion med en halv million soldater og 6.300 tanks den 21. august 1968 (med forberedelse siden 1948) var voldsom og de forlod først landet igen den 25. juni 1991. Dette er en gåtur gennem byens historiske steder, gennemgang af hændelserne, atomredningsudstyr, betydningen for folket, samt et unikt besøg til og ned i én af de store atombunkere (efter en kort tur med sporvogn). Prags syv atombunkere var designet til hver i sær at huse godt 7.000 mennesker (med kun 6 toiletter) - kun få ville overleve opholdet. - www.prague-communism-tour.com
- Gåture i byen - Gåtur i byen med guide. - Celetna 12, Prague 1. - www.discover-prague.com
- Prag Zoo - Zoologiskhave er placeret nord for indre by. - U Trojského zámku 3/120, 171 00 Prag 7. - www.zoopraha.cz
- Sea World - Akvariet hedder Lapidárium og er placeret nord for indre by. - Výstaviště Prag Holešovice, 170 00 Prag 7. - www.morsky-svet.cz
- Theresienstadt Konsentrationslejer - En følelsesladet heldagsudflugt til en af tyskernes største og mest kendte konsentrationslejre. Her blev 153.000 jøder sendt til. Oprindeligt var Theresienstadt (Terezín) bygget i 1780 af det østrigske kejserrige. Ironisk nok var det bygget for at beskytte jøder, men endte med at være stedet hvor 33.000 jøder døde. Det var også her der var en "falsk" by der som propaganda skulle vise omverdenen hvor godt jøderne havde det. Selve Theresienstadt, den tilhørende propaganda-by, krematoriet og tilhørende museum (bør man ikke gå glip af) ligger tæt på hinanden. De ca. 500 danske jøder var også her.
Det kræver en køretur i bil at komme der til på ca. 1 time og ligger nord for Prag. Det er anbefalet at tage en guidet tur og det er muligt at finde dem på dansk. Det er lettest at få styr på dette inden man rejser til Prag, ellers skal være heldig at der er ledige pladser. Find dem på Google ved at søge efter "prag theresienstadt tur dansk guide".
Bedste oplevelser i Prag
Se det store Prag, Tjekkiet, kort for flere steder og deres placeringer:
- Klassiske koncerter (oftest i kirker) - Der er mange mindre/korte klassiske koncerter i Prag, og man kan ikke undgå af få flyers udleveret. Et eksempel er Cathedral of St. Clement, Old twon square 14, Prag 1.
- Segway tours - 3 timers tur i Prag by med guide. Lettest er at fange en af dem ved at stille sig på Rådhuspladsen. - www.segwayfun.eu
- Bådture i Prags kanaler - Ca. 45 min. tur rundt i kanalerne med drikke, snacks og Prag historie. Afgange hver 15. minut. Lige ved Karlsbroen, se efter mænd udklædt som matroser. - www.prazskebenatky.cz
- Jazz bådtur med spisning - Ny en romantisk middag med god vin og musik, mens man ser lyset fra Prag fra søsiden. Book gerne plads. - Staré Město, 110 00 Prag 1. - www.jazzboat.cz/en/
- Udbryder lokale - Udfordre jer selv, kan I slippe ud af rummet ved at finde og løse rummets opgaver? Der er flere at vælge mellem i Prag, men dette er den som er tættest på centrum med god bedømmelse. - Na Příkopě 12, 110 00 Prag 1. - www.escape-rooms-prague.com
- Spabad i øl - Sid enten alene eller som par i et spabad, men hvor vandet er erstattet af ren øl. Yderligere har du din egen ølhane lige ved siden af du kan drikke af. Man kan også få eget værelse med stråseng og ildsted. - Žitná 9, 110 00 Prag 1. - www.pivnilaznespabeerland.cz
- Prague Beer Museum - Museum og tilhørende pub. I pubben kan du prøve 30 forskellige lækre fadøl i 10 cl glas til en fornuftig pris. Et super sted hvis vejret er godt og lunt da de også har solfyldte udendørspladser. Serverer også mad, men det er de ikke kendt for. - Dlouhá 46, 110 00 Prag 1. - www.praguebeermuseum.com
- Ølsmagninger, fx "Bohemian Beer Tasting" - Ølsmagning, øllets historie, evt. med spisning. - U Kunštátu, Retezová 3, Prag 1. - www.grandbeertasting.com
- Øltur gennem byen - Besøg flere steder på 90 minutter man går rundt mellem. - www.prague-beer-tour.com
- Øltur, pubcrawl - Mødestedet er Celetna 12 (passagen, som så meget andet), find ham med blusen "crawl with me" kl. 20 eller 21. - www.pubcrawl.cz
- Bollontur over Prag, Gokart i Prag, Skydning i Prag (fx AK47, M16, .44 Magnum - Dirty Harry, Kalashnikov, Dragunov sniper), Paintball i Prag, Bobslæde i Prag, Ridning i Prag, Quad Bike i Prag, Rafting i Prag, Skydiving i Prag mm. - www.enjoyprague.net
- Se flere oplevelser i Prag her: www.tripadvisor.dk
Bedste barer, klubber og natklubber i Prag
Se det store Prag, Tjekkiet, kort for flere steder og deres placeringer:
- U Fleku - Stort ølbryggeri, bar og spisning hvis man pludselig skulle blive sulten. Prag mest kendte. Minder om oktoberfest da man sidder ved langborde. Skal besøges, alene for øllens skyld. Her er ikke fest eller piger, men derimod stemning, god øl og hygge. - Kremencova 11, 110 00 Prag 1. - www.ufleku.cz
- Pivovarský Dum - Microbryggeri og restaurant. Ølsmagning (fx 7 stk.) af øl brygget på stedet, evt. med spise. Kun autentiske nationalretter som fx kogt svineknæ med kål. Priser er billige. - Jecná 15, 120 44 Prag 2. - www.pivovarskydum.com
- Ice Pub - Drik i minusgrader iført termotøj, siddende i stole lavet af is. En del af klubben Karlovy Lazne. - Novotneho Lavka 198, Prague 1. - www.icepubprague.cz
- Karlovy Lazne - Største diskotek i Europa hvor du betaler 1 pris for at komme ind på 5 natklubber. - Novotneho Lavka 198, Prague 1. - www.karlovylazne.cz
- Jazz klub Reduta - En verdenskendt jazzklub placeret lige hvor "the velvet revolution" skete der var med til at drive russerne ud af Tjekkiet. Klubben er især kendt for de mange kendte, herunder Bill Clinton (saxofon) der har spillet musik her. - Národní 20, 110 00 Prag 1. - www.redutajazzclub.cz
- Prague Golf & Games - Underjordisk bar med 18 huller neonoplyste minigolf og andre spil, alt imens man må drikke. Priser er meget fair. - Opatovická 160/18, Prag 1. - www.praguegolfandgames.com
- Black Angel's Bar - Lækker cocktailbar med Prags bedste cocktails, som man får en lille historie med når man modtager. Stedet er centralt og lidt skjult. De har også en cigarmenu (med tilhørende luftudsugning) så det ikke er et problem for andre. - Staroměstské nám. 29, 110 00 Prag 1. - www.blackangelsbar.cz
- Drunken Monkey - Mest retromusik. De har mange forskellige spil som beer pong, bordfodbold og til når man sidder ved bordene. - U Milosrdných 4, 110 00 Prag 1. - www.drunkenmonkey.cz
- One Club Prague - Normal natklub til ok priser. - Melantrichova 5, 110 00 Prag 1. - www.oneclubprague.cz
Polterabend, herretur og stripklubber i Prag
Se det store Prag, Tjekkiet, kort for flere steder og deres placeringer (BEMÆRK at dette lag skal slås til i bunden for at kunne ses):
- Darling Cabaret - Kæmpe sceneshows med piger fordelt på 3 klubber, 7 scener, 4 bare. - Ve Smečkách 597/32, 110 00 Prag 1. - www.kabaret.cz
- Sexy Sauna - Prags bedste og mest kendte FKK sauna klub - Smečkách 19, Prag 1 - https://www.saunaclub.cz/en/
- K5relax - Stripshow, bar, FKK og spa, escort (sex, prostitution i Tjekkiet er lovligt) i Prag. - Korunní 5, 120 00 Prague 2. - www.k5relax.com
- AAA Exclusive club - Šrobarova 6, Prag 10. - https://www.aaa-club.net/en/
- Sweet Paradise, Dolly - Chelčického 5, 130 00 Prag 3. - www.sweetparadise.cz
- Hot Pebbers - Stripshows mm. - www.hotpeppers.cz/en
- Nightclub 161 - Stripshow, bar og escort (sex, prostitution i Tjekkiet er lovligt) i Prag. - Sokolovská 1260/161, Prag 8. - www.club161.cz
- Neonclub - Balbínova 21, Prag 2. - www.neonclub.cz