Skip to main content

Udvalgte madopskrifter

Sommerkage med friske bær og marengs

Ingredienser

Bund

  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 2 dl mælk
  • 150 g mel
  • 3 tsk bagepulver

Marengs:

  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 2 tsk vanille sukker
  • Herudover 100-150 g hakkede nødder (hasselnødder, eller hvad man nu synes/har).

Creme:

  • 4 dl piskefløde pisket til flødeskum
  • 4 dl creme fraiche
  • Frugt til at pynte med (jordbær er helt geniale, samt blåbær)

Opskrift

Blandingsforholdet passer til et forholdsvist stort ovnfast fad/bradepande. Laver man 1½ gang er det til en af de store bradepander der hører til ovnen.
Bland alle ingredienserne til bunden, og hæld den i et smurt fad (brug evt. bagepapir i stedet).
Pisk marengs med ingredienserne og hæld det over dejen. Fordel det eventuelt med en dejskraber.
Drys de hakkede nødder på og bag herefter kagen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.
Den har godt af at tages ud før den er helt færdigbagt, så eftervarmen klare det sidste.
Hvis den bliver for mørk undervejs, så læg staniol over – altså før den er for brændt. Benyttes varmluftsovn kan temperaturen med fordel sættes ned til 180 grader.

Når kagen er afkølet, blandes cremen og fordeles på kagen. Herefter pyntes med den valgte frugt.