Hvorfor det i virkeligheden er superfedt at være en nørd

Foto: Pixabay

Engang var nørder nogle kiksede typer med store briller, dårlig stil og mærkelige hobbyer. Brillerne, stilen og de mærkelige hobbyer holder måske stadig, men blandt andet kultserier som the Big Bang Theory, der handler om en gruppe unge, nørdede videnskabsmænd, har givet fænomenet nørd et cool brand. Vi ser her på, hvorfor det i virkeligheden er superfedt at være nørd.

Nørderne har nok altid stået bag en masse fede opfindelser, vi bruger i vores dagligdag. Men med internettet til at eksponere dem og som bevis på, at nørdede hobbyer ikke kun er nicher, der foregår i mors kælder, er det faktisk blevet hipt at være nørdet. Nogle af verdens mest succesfulde mennesker er nørder. Apples Steve Jobs, Facebooks Mark Zuckerberg Microsofts Bill Gates, Twitters Jack Dorsey og Googles Sergey Brin er alle mennesker, som har gjort deres nørdede hobbyer til milliardomsættende virksomheder, der påvirker livet for os alle på den ene eller den anden måde.

Sportsnørden møder den klassiske nørd

Vi har måske i virkeligheden alle sammen en lille nørd gemt i os. Nogle interesser bliver bare betragtet som mere ”normale” eller seje end andre. Tag for eksempel sport. I populærkulturen bliver sport og nørder ofte betragtet som totale modsætninger. Du har den høje, flotte fyr, der er anfører på fodboldholdet, har mange og populære venner og som selvfølgelig scorer skolens lækreste pige. Og så har du hans modsætning, den splejsede fyr med briller, kikset tøjstil, som entusiastisk deler sine nyeste resultater inden for sin nørdede hobby med en gruppe af lige så upopulære, nørdede venner.

Foto: TanteLoe, Pixabay

Men sjovt nok har sportsentusiaster – eller skal vi bare kalde dem, hvad de er: Nørder – og den klassiske nørd mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. Begge elsker deres hobby, for eksempel et fodboldhold med en betingelsesløs kærlighed, selv når det virkelig er ufortjent. Fodboldnørden sidder trofast weekend efter weekend og følger sit hold på stadion eller foran skærmen og udveksler betting tips med fodboldvennerne, også selvom holdet skuffer, som for eksempel Bayern München har gjort i denne sæson . Den klassiske nørd sidder foran computeren og forsøger at løse svære matematiske formler, mens han chatter med sine nørdede venner.

Begge har en sindssyg hukommelse, når det gælder detaljerne i deres hobby, som datoer, antal scorede mål, eller hvornår den første Hulk-tegneserie udkom. Og sidst men ikke mindst elsker begge typer at iføre sig T-shirts, der symboliserer deres hobby, og mødes til sammenkomster med ligesindede.

Nørdede mennesker er klogere

Måske er det stadig federe at være smuk og populær, i hvert fald indtil man er på den rigtige side af teenagealderen. Men jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver dine andre kvaliteter som intelligens, en vindende personlighed og humor. Og nørdede mennesker er som regel klogere end gennemsnittet. Det betyder, at du kan få et arbejde som er spændende, og hvor du måske endda kan kombinere det med din nørdede interesser. Det betyder også, at folk vil synes, at du er interessant føre samtaler med, og potentielle kærester vil flokkes om dig, fordi du nu er klog, succesfuld og har et spændende job. Så alt i alt er det bare superfedt at være nørd!

Og som om vi ikke har nævnt nok plusser ved at være nørd, får du her en lille bonus: Forskning har vist, at kloge mennesker i gennemsnit lever længere end folk med en gennemsnitlig IQ.

Udskriv Email

Please login to Automatic Backlinks and activate this site.