Skip to main content

Parterapi hjemme - gør det selv og øvelser

Denne artikel er en komplet guide i simpel "gør det selv" parterapi som kan udføres hjemme.

hjemmeparterapi, parterapi hjemme, gør det selv spørgsmål hjælpDe fleste får med tiden problemer med forholdet. Grundene til dette kan være vidt forskellige. Alt fra uenigheder, utroskab, manglende hobbyer og ting tilfælles, forskellige mål og ønsker, sexlivet, praktiske ting, samt eksterne ting som arbejde, økonomi og stress. Andre ønsker at undgå disse problemer og komme dem i forkøbet. Derfor går de i parterapi uden der er reelle set er problemer (endnu).

Når først problemerne i forholdet er opstået kan det være svært at rette op på problemerne, hvis overhovedet muligt.

At gå i parterapi er en dyr og bekostelig affære. Men det kan være nødvendigt. Men inden man går i parterapi, kan det være en god ide at forsøge sig med noget "gør det selv" parterapi hjemme. DIY - Do It Yourself. Denne hjemmeparterapi (nedenfor) kan være med til at problematisere problemerne, løse op for dem, og måske endda være selve løsningen på jeres forholdsproblemer.

Hvis I ikke er i stand til at snakke om problemerne, uden at fare i totterne på hinanden, og/eller ikke kan tale objektivt eller konstruktivt om tingene, så skal man overveje parterapi i stedet. Ender I med at skulle gå til professionel parterapi, så kan dette hjemmeparterapi stadig spare jer for mange penge og timer. I vil kort sagt blive klogere på hvad problemerne virkeligt er, samt hurtigere kunne komme ind til roden af problemet.

Lige meget hvad, så er der alt at vinde ved først at forsøge sig med dette "gør det selv" parterapi hjemme før I giver op eller søger professionel hjælp.

 

Gør det selv parterapi hjemme spørgsmål

Begge parter skal udfylde dette skema hver i sær. Alle besvarelser/punkter skal være prioriteret - fx skal punkter i "top 5" være prioriteret med det vigtigste først.

Parterapi hjemme - Udgangspunkt

  1. Top 5 grunde til generelt at være i et forhold overhovedet (prioriteret)?
  2. Top 5 ting man leder efter i en partner generelt?
  3. Hvad tiltrak dig ved din partner da I først mødtes og datede?
  4. Hvorfor endte du med at vælge din partner og sige ja til forhold?

Parterapi hjemme - Forholdets fortid

  1. Primære grunde til at forholdet i dine øjne er gået skævt siden starten, og kommet helt her ud? Hvornår startede disse punkter for dig?
  2. Er der ting du holder i mod partneren som skal arbejdes med?
  3. Er der nogle gamle konflikter/hændelser der skal løses (snakkes om), med henblik på at lægge det endeligt bag sig (kun hvis du tror det er muligt at løse)?

Parterapi hjemme - Nutid (status)

  1. Problematisering
    1. Top 5 ting du savner i forholdet?
    2. Hvad ser du som de største hovedproblemer ved forholdet lige nu?
    3. Hvad har afholdt dig fra at forlade/droppe forholdet?
    4. Har du overvejet at have en affære? Hvorfor?
    5. Stoler du på din partner når det kommer til troskab? Hvorfor?
    6. Stoler du på din partner når det kommer til tillid? Hvorfor?
  2. Seksualitet
    1. Største problemer ved sexlivet som helhed og grunden til dem som du ser det?
    2. Top 5 ting du mest savner i sexlivet?
    3. Hvad skal din partner være bedre til i sexlivet?
    4. Hvad føler du at du til dagligt gør for at ophidse din partner?
    5. Top 5 måder lettest at blive erotisk ophidset af sin partner?
    6. Top 5 måder lettest at blive erotisk slukket af sin partner?
  3. Følelser
    1. Hvad føler du, at du til dagligt gør for at gøre din partner glad?
    2. Hvad gør din partner til dagligt(/ofte), som gør dig glad?
    3. Top 5 ting som din partner får dig til at føle dig som, nu hvor der er problemer?
    4. Top 5 ting som din partner får dig til at savne at føle, nu hvor der er problemer?
    5. Stoler du på din partner når det kommer til personens følelser for dig?
  4. Hverdag
    1. Top 5 dårlige fælles hverdagsvaner du mener ødelægger forholdet (begge er lige gode om, eller mangler planlægning)?
    2. Top 5 dårlige hverdagsvaner du gør (eller mistænker) til at ødelægge forholdet?
    3. Top 5 dårlige hverdagsvaner du synes din partner gør (eller udviser), som ødelægger forholdet?
    4. Top 5 ting der ikke længere kan leves uden i forholdet?
    5. Top 5 ting der i dagligdagen minder dig om forholdets problemer?
    6. De vigtigste praktiske og forholdsmæssige ting din partner gør for dig i hverdagen?
    7. Er vi enige om rollefordelinger, arbejdsmængde, husligt, børn mm.?
    8. Hvad har vi som fælles hobbyer lige nu?
  5. Forskelligheder
    1. Top 5 ting der mest irriterer dig mest ved partneren?
    2. Top 5 dårligste vaner du tror partneren synes du selv har?
    3. Top 5 værste personlighedstræk din partner har i dine øjne?
    4. Punkter du ikke mener vi som par kommer til at passe sammen på. Herunder ikke være forenelige med, og som vil være konstante problem for forholdet?

Parterapi hjemme - Forholdets fremtid

  1. Forandring
    1. Top 5 ting man ønsker ændret ved partneren for at man passer bedre sammen i hverdagen/forholdet?
    2. Top 5 ting man ønsker ændret ved partneren for at man passer bedre sammen i seksuelt?
    3. Top 5 ting din partner lettest kan gøre for at du føler dig mere nær og får flere følelser for partneren?
    4. Er der ting du synes din partner generelt skal overveje, vide eller tænke over?
    5. Hvad synes du selv du skal være bedre til gøre og huske?
    6. Hvad frygter du mest ved at forsøge en (sidste) gang?
    7. Hvordan kan din partner vinde din tillid igen?
    8. Hvordan kan vi få flere ting tilfælles/hobbyer?
    9. Har du konkrete forslag til nye fælles hobbyer?
    10. Har du konkrete forslag til måder at styrke sexlivet og romantikken?
    11. Har du konkrete forslag til måder at styrke forholdet uden det er seksuelt?
    12. Hvad tror du i virkeligheden om forholdet inderst inde? Kan det redes, er det ok som nu, skal vi stoppe, har vi prøvet alt, tror du på det kan rettes op?
  2. Målsætning
    1. Hvorfor vil du have det til at virke igen?
    2. Hvilke(n) grunde ser du som de vigtigste til at blive sammen?
    3. Top 5 ting du mest vil savne ved partneren hvis I ikke er sammen?
    4. Største frygter ved at blive sammen med partneren?
    5. Top 5 ting (fx sjove, ture, pirrende eller spændende) du gerne vil opleve med partneren?
    6. Top 5 langsigtede mål med partneren for dig?


Forslag til processen ved gør det selv parterapi hjemme

  • Højtlæsning: Man skiftes til at læse partnerens besvarelse op. Det er vigtigt at man selv læser partnerens besvarelse. Det vil også sige at man ikke må læse ens eget svar højt for partneren.
  • Læsning: Enten skal man på samme tid læse hinandens besvarelser for sig selv. Herefter snakker om besvarelserne på skift. Man kan overveje kun at snakke om punkterne hvor man har spørgsmål til partnerens svar. Print jeres besvarelser ud og klip afsnit ud (eller fold papiret) så man ikke kan læse forud. Tag et afsnit/punkt ad gangen så man ikke kan læse forud. Punkterne med "top 5" er det hele på en gang, mens de store punkter er et af de besvaret punkter ad gangen.

Forslag til tidspunkt for gør det selv parterapi hjemme

  • Skemaet udfyldes og gennemgås på et hvilket som helst tidspunkt i forholdet som forebyggende effekt.
  • Skemaet udfyldes og gennemgås sammen lige før en planlagt pause.
  • Skemaet udfyldes under en pause fra hinanden, hvorefter man mødes og gennemgår det sammen.

Forslag til øvelser i forlængelse af processen for gør det selv parterapi hjemme

  • Hver dag i en uge, skrive de 5 ting ned man er mest glad for partneren gjorde.
  • Hver dag i en uge, skrive den ene ting der var mest irriterende partneren gjorde.
  • Ikke have mobilen (eller TV) med i seng.
  • Gør en større eller sjov ting sammen minimum én gang om måneden (fx månedsdag). Gerne på månedsdagen.
  • Se i øjnene i 30 sekunder hver dag. Sæt evt. et ur.
  • Intimitets-øvelser.
  • Kommunikations-øvelser.
  • Sex-øvelser (her er der vildt mange at tage fat på som fx nye stillinger, nyt legetøj, nyt undertøj, nye steder, antal gange om ugen, skiftes til oral mm.).
  • Skiftes til at tage initiativ. Se evt. listen over forslag til initiativ af kvinder her.

Forslag og erfaringer om dette hjemmeparterapi modtages gerne.