Fægtning og reglerne

Fægtning

På denne side vil jeg kort beskrive generelt om en af de ældste og noble sportsgrene - fægtning. De tre våben og deres forskelle. Derudover vil der blive gået i dybten med kården og spidsen som er en meget essentiel del af de moderne våben. Jeg er selv kårdefægter og blev blandt andet nr. 7 til DM i 2001.

Sporten og "virkeligheden" med "de tre musketerer" er meget forskellige af mange årsager. Generelt fordi våbene er blevet lettere og fordi det nu kun kommer an på at være den, der rammer sin modstander først snarere end hvor fatalt slaget er.

Det spændende ved fægtning er at det er som skak med 180 km/t. Men det der nok er den største udfordringer er at det kommer mest an på hjernen. Det vil med andre ord sige at MAN KAN VINDE ALLE KAMPE med den rigtige taktik og hvis man er i stand til at læse sin modstander og lægge sin strategi korrekt efter dette. Derudover er der tale om en sport hvor man både skal være defensiv og offensiv hele tiden, ellers har man ikke en chance.

Fægtning er en meget hård sportsgren fysisk, da det er en af de hårdeste ting man kan dyrke på et ikke-eliteplan, og der er meget benarbejde hvis man vil være god - bogstavelig talt.

Fægtnings Historie

Fægtning i Danmark har eksisteret siden år 1200, men dengang blev det dyrket af krigskarle og udenlandske trupper fra Italien og Tyskland, som viste deres kunnen mod betaling.
Omkring år 1500 opstod der en større interesse for fægtning i det sydlige Europa, der hurtigt nåede Danmark. Fra dette århundrede har vi haft fægteskoler herhjemme med lærere fra Tyskland og Frankrig.

I 1601 befalede Chr. IV at hoffet skulle lære den ædle kunst, da våbnet nu blev videreudviklet fra tunge slagvåben til lette stikvåben.
I 1804 blev Forsvarets Gymnastikskole oprettet, og fægtning blev udbredt af dem der kom derfra.
I 1884 kom så Danmarks første fægteklub, Københavns Fægteklub, oprettet af Jens Berthelsen.
I 1899 kom fægtemester Leonce Mahaut fra Frankrig og skabte fægtning som den er i dag i Danmark.

Efter Københavns fægteklub kom der således flere klubber, Københavns Dame Fægte Klub (1898), Officerernes Fægteklub og FK (Fægte Klubben) (1907). For at sammenordne disse klubbers interesse blev DFF, Dansk Fægte-Forbund, dannet den 14. Maj 1907.

I 1909 påtog Dansk Fægte-Forbund sig at stå for og afvikle DM.
I 1913 bliver DFF (Dansk Fægte-Forbund) medlem af det nystiftede internationale fægteforbund FIE (Fédération Internationale d'Escrime).
I 1934 blev elektrisk markering indført for kårde og i 1953 for fleuret. Dette ændrede igen lidt på taktikken, ligesom overgangen til de lettere våben havde gjort det mange år før.

Våbnene kort fortalt

Kårde: Vejer ca. 750- max. 770 gram. Det skal tage min. 750 gram at trykke spidsen ind. Der må rammes over hele kroppen. Af denne grund er det også det mest realistiske våben da det var på denne måde man kæmpede i gamle dage (til døden). Nutidens kårde har en bøjelig klinge der dog nemt kan knække. Fægtning - kårde
Fleuret: Vejer ca. 500 gram. Det skal tage min. 500 gram at trykke spidsen ind. Fleuret kommer af det franske ord "fleur" (flower) som betyder blomst. Det er normalt af man malede spidsen af sit våben i gamle dage, og deraf kommer navnet. Der må kun rammes på torsoen, dvs. heller ikke armene, derfor får man en el-vest uden på sin fægtedragt for at kunne registrere hvad man præcis rammer. Denne sport har også en anderledes måde at dømme på end kårde, som minder meget om sabel. Fleuret blev opfundet som et træningsvåben til kården, men er nu blevet en selvstændig del af fægtning. Fleurettens klinge er meget svær at knække. Fægtning - floret
Sabel: Vejer ca. 500 gram. Har ikke nogen spids da man også må ramme med siden af våbnet ud over spidsen af våbnet. Der må kun rammes fra livet og alt opefter. Denne sport har en anderledes måde at dømme på end kårde, men minder meget om fleuret, da man skal have angrebsrettighed. Sablens klinge er svær at knække. Fægtning - sabel

 

Kårdens opbygning

Kården har to versioner af håndtag, et pistolhåndtag (venstre) og det fransk greb (højre), begge meget almindelige.

Fægtning - pistolgreb Fægtning - fransk greb

I Danmark er det dog langt mest normalt med pistolhåndtag som alle fleuretter også bruger. Pistolhåndtaget har fordelen med bevægelse, men det franske giver ekstra længde hvilket er en lige så vigtig ting da det jo gælder om at ramme først.
Spidsen udgøres af en masse dele der er samlet. Delene skal kunne glide nemt mod hinanden for at få det bedst mulige resultat.
På billedet nedenfor ses huset (spidsen) som den hvide ledning løber til, fra håndtaget hvor man "locker sig på" via sin kropsledning. I huset er der en stor og en lille sølvfjeder som hver har sit formål.
Den lille fjeder, der på billedet allerede er sat på spidsen, er kontakten. Den store fjeder er den der siger noget om hvor langt spidsen skal ind i huset før aktivering - det gir sig selv at hvis spidsen skal have mindre vægt og ikke skal trykkes så langt før den aktiveres, har det enormt meget at sige. På billedet ses også de to små skruer der holder spidsen (hovedet) fast i spidshuset.

Fægtning - spids

Spidsen af kården er nok en af de allervigtigste dele på våbnet, da det er her nogle af de mange marginaler kan ændres.

Fægtning - Epee

På billedet herunder ses hvad der sker når spidsen rammer noget og bliver trykket ind i "huset", så kontakten kan aktiveres.

Fægtning - Epee

Kort om reglerne

Der er mange variationer af reglerne alt afhængigt af seriøsiteten og om det er en konkurrence. Men generelt fægter man til 5, dvs. den der først har ramt sin modstander 5 gange. Man fægter på en "pist" (af metal til konkurrencer for at kunne lave sikker kontrol) der er 14 meter lang og 2 meter bred. Man starter med 3 meter imellem sig, og kampen sættes i gang ved at sige "pré" (klar) "aller" (start). Når en er ramt går man tilbage til startpositionen og begynder igen. Rammer fægterne hinanden præcis samtidigt lyser begger lamper på apparaturet (indikerer at begge er ramt på samme tid) hvorefter der gives et point til hver (double). Bliver stillingen 5-5 (via double) fægtes "sudden death". Dette betyder at apparaturet viser hvem der rammer modstanderen først, og dette har stor konsekvens for sporten kontra "virkeligheden".

Andet udstyr og elektronikkens konsekvenser

Ud over sit våben er der en lang række beskyttelser man skal have på for at kunne modstå de mange tons man bliver ramt med, når modstanderens spids (modstanders vægt og hastighed koncentreret på et lille punkt) træffer en. Man bliver totalt lukket inde med handske, jakke, bukser, hjelm, sko osv. Tøjet er lavet af kevlar som er det samme man laver skudsikre veste af.
Fægtning er blevet elektronisk, og derfor skal man have et apparat der viser hvem der rammer og hvem der rammer først (se ovenfor).

Fægtning - kontrol

Fra apparatet er der ledninger ud til oprullere der bliver spændt fast i ens jakke, og derfra sættes ens kropsledning i oprulleren og i ens kårde, med kontakten i spidsen. Da apparatet viser hvem der rammer først, kan der komme situationer hvor det bedst kan betale sig at gå efter en double, selvom at det i "virkeligheden" måske ville betyde ens egen død. Dette betyder også at det bedste forsvar er at ramme modstanderen først, hvor det derimod i gamle dage var vigtigst aldrig at blive ramt - nu kan man være ligeglad med om man bliver ramt, så længe man selv rammer først.

Hvis du har spørgsmål om fægtning eller gerne vil prøve det i forbindelse med et arrangement (fx med dine venner eller polterabend) bør du/I kontakte Touchésport og hilse fra Thomas.

Udskriv E-mail